Granada, klinger af poesi, hvilket er meget udtalt i den oprindeligt arabiske bydel Albaicin, der ligger lige over for Alhambra Paladset. Her finder man palæer, såkaldte Carmenes, der for en dels vedkommende er opført efter et strikt muslimsk forbillede, og for andre er der tilføjet elementer fra den ”Nyere” kristne byggetradition, Mudejar.
De smalle, skyggefulde gader med deres hvidkalkede mure, afslører ikke på nogen måde den overdådighed, der byder den besøgende velkommen, når man træder ind i en af disse Carmenes. Bygningerne har oprindeligt tjent som urbane frugt- og vingårde, med haver fyldt med bl.a. granatæbler, citrusfrugter, figner og vin. Haverne var pænt ordnede i dekorative mønstre af træer, blomster og buske, der kravlede på toppen af mure og facader. De gemte på utallige nicher, der blev brugt til meditation og afslapning fra hverdagens hektiske liv.
Selve ordet Carmen kommer fra det arabiske ord "Karm", der betyder vin. I dag har disse bygninger mistet deres oprindelige identitet og funktion, og fremstår nu nærmere som museer og private luksusboliger.
I de største byer udenfor Granada finder man tilsvarende Carmenes, og Det blå skærs hus er et af dem. I sin anden storhedstid fra omkring 1800-1910 var det beboet af en baskisk adelig familie fra Urizar klanen, hvis våbenskjold pryder husets facade.
Den første Urizar der kom til Granada var en slags Münchausen-figur, der ikke havde andet end sin adelige titel tilbage. Alligevel lykkedes det ham, via fup og hvide løgne, at etablere sig som en herremand i Albuñol. Familien var i de næste 5 generationer en af de vigtigste familier i byen. Den sidste Urizar, en enke, døde for ca. 100 år siden. Herefter har huset i lange perioder stået tomt eller været lejet ud, samtidig med at det stille og roligt er forfaldet.
